Står undskyldningerne for ikke at træne i kø?

Du er kommet godt i gang, har måske haft en hviledag og ved nu, at det tid til at intensivere træningen med 5 dages træning i træk. Lad disse tips hjælpe dig med at undgå at komme med de klassiske undskyldninger...

1. Jeg er for træt! Okay, vi forstår. Det kan være svært at samle begejstring for motion efter en travl dag. Men prøv alligevel. Hvis du smider dig selv på sofaen, vil du føle dig helt udmattet, men en workout har lige den modsatte effekt. Det øger din hjerterytme, renser hjernen for stress og gør dig behageligt træt i stedet for udmattet.

2. Jeg har ikke tid! Spørg dig selv: hvad er mere vigtigt end din motion. Tænk på, hvor godt det får dig til at føle dig, og hvor meget energi du får ud af det. Se sandheden i øjnene: hvis du ikke har tid til at træne, er det fordi du ikke vil! Det hele er et spørgsmål om prioritering. Planlæg på ugebasis og find det tidspunkt, der passer bedst i din dagsrytme. Du kan træne om morgenen, i din frokost pause, før du kommer hjem eller sent om aftenen, når du har lagt børnene i seng.

3. Det er kedeligt! Din træning er, hvad du gør det til. Hvis du gør det samme hver gang, så kan det blive monotont efter et stykke tid. Prøv noget nyt: mountainbike, dans eller karate, valget er dit...

4. Det er bare for hårdt! Træner du for hårdt? Du bliver nødt til at presse dig selv for at få resultater, men lyt altid til din krop, og overdriv ikke. Hvis en øvelse gør ondt, eller er alt for svær at udføre - så gør noget andet i stedet. Det er mere vigtigt, at du gør noget, end hvordan du gør det. Husk at Rom blev ikke bygget på een dag. Der skal tid til, før du kan det hele.

Hvad er din undskyldning? Tal med mig om det, så finder vi i fællesskab en løsning.

Jeg anbefaler:
Andre har også læst: